Seniorhjælp

Senior hjælp

Dette er en service vi tilbyder, til dem der har behov for alsidig hjælp, der ikke nødvendigvis er det samme hver gang. Det er en hjælp, hvor du køber vores tid, og derefter selv bestemmer, hvad du vil bruge os til.
For os handler det om, at sikre livskvalitet, tryghed, forebyggelse af ensomhed, bevarelse af selvstændighed og meget mere.
Det kan være det er dig, der ønsker denne slags hjælp, eller også kan det være, at du ønsker denne service til dine forældre. Ring endelig til os, og hør nærmere.

Hvad er seniorhjælp/professionel besøgsven?

Du bestemmer selv, hvad seniorservice hos dig skal bestå af. Ligeledes bestemmer du selv, hvor ofte du ønsker vores seniorservice, hver uge, hver 14.dag eller blot en gang om måneden.

Vi lægger vægt på regelmæssige besøg, dog kan vi også bookes til enkeltstående besøg, eller besøg i korte perioder.

Grunden til at vi lægger vægt på regelmæssige besøg, er at et kendt ansigt skaber tryghed og noget at se frem til. At vores besøg er regelmæssige, er også det, der er med til at sikre en bedre relation og tryghed.
Derfor er det også vigtigt med faste forudsigelige rammer omkring besøgene, altså at besøgene er planlagt på faste ugedage og faste tidspunkter, at det er den samme der komme på besøg, så der bliver opbygget en tryg relation.

Altså en hjælp der er bundet i forbedring af livskvalitet, skabelse af tryghed, forhindring af usikkerhed/frustration leveret med empati og omsorg.

Eksempler på hvad du kan bruge os til?

Der er ingen faste bestemmelser for, hvad du kan bruge os til. Det kommer alt sammen an på, hvad dit behov er den dag, hvad dagen måske byder op til, eller hvad der trænger. Det er dine behov, ønsker og lyster for, hvordan din livskvalitet, tryghed og selvstændighed kan vedligeholdes og forbedres, som bestemmer hvad vi skal lave.

Der er dog et par enkelte undsigelser, senior hjælp ikke kan bruges til, hvor vi har vurderet, at det er bedst med kvalificeret fagfolk, som for eksempel: personlig pleje, medicin sortering/tagning og pengehåndtering. 

Vi vil gerne hjælpe dig med at kontakte kommunen omkring personlig pleje, vi vil gerne hjælpe dig på apoteket, eller kontakte læge/tage til læge og vi vil gerne tage med i banken, ud at handle og shoppe osv., men disse ting ville altid blive gjort sammen med dig, eller i selskab med kvalificeret fagfolk.

Her er nogle eksempler på, hvad du kan bruge seniorhjælp/professionel besøgsven til:

Rengøring

Synes du, at vi skal svinge støvkosten og hive lidt i støvsugeren, så er det det vi gør.

Vasketøj

Er vasketøjet ved at hobe sig op, så vasker, tørrer og folder vi, og lægger det på plads.

Dekoration/pyntning

Skal der pyntes op til en helligdag, fest, fødselsdag eller andet, så gør vi det, så du kan invitere.

Oprydning

Skal der ryddes lidt ud i nogle skabe, eller andre steder i huset, så giver vi en hånd med det.

Kæledyr

Har du kæledyr, som trænger til gåture, rengøring af kattebakke, bur m.m., så vil vi gerne hjælpe til.

Opkald/opsøgning

Skal der ringes til kommune, teleselskab, tv udbyder m.m., så skal vi gerne løfte røret.

Post

Skal vi hjælpe med at få postkassen tømt og gennemgå posten med dig, og ringet/skrevet tilbage.

Kalender

Har du mange forskellige tider ved læge eller lignende, er det forvirrende? Så kan vi hjælpe.

I butik

Trænger der til at blive købt ind, nyt tøj, nye sko, besøg ved optikeren, en tur til frisøren eller noget helt andet, som tager dig ud af huset, hvor du gerne vil have kørelejlighed og følgeskab, så vil vi gerne med.

Gå i haven

Er vejret fantastisk, skal havemøblerne findes frem og tørres af, skal der plantes lidt blomster i krukkerne, skal terrassen fejes, eller skal vi gå en tur og se om bøgen er sprunget ud.

Skal vi besøge dine forældre?

Skal du måske på ferie, og ønsker nogen der skal kigge forbi dine forældre til et tryghedsbesøg eller lignende, så gør vi også gerne det.
Både i korte og længere perioder.

Undgå ensomhed

Hvis ensomheden, trykker lidt, så kan vi lave en god kop kaffe, finde lidt lækkert frem, sætte os ved bordet og hygge med grin, snak og selskab, eller køre en tur ud på besøg, ved dem, du ønsker at se.